Mit Blå Univers
D. 12. maj / På sporet af din indre helt – en rejse i tre trin / inspireret af “The Hero’s Journey”
D. 12. maj / På sporet af din indre helt – en rejse i tre trin / inspireret af “The Hero’s Journey”
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
✨ På sporet af din indre helt – en rejse i tre trin
Når foråret spirer, vågner også noget i os: en længsel, en stille indre hvisken. I dette miniforløb inviteres du med på en personlig opdagelsesrejse inspireret af The Hero’s Journey – en universel fortælling om forandring og vækst, beskrevet af mytologen Joseph Campbell.
Over tre aftener bevæger vi os igennem Kaldet, Hjælpen og Myter & Legender, og giver dig plads til at lytte, mærke og spejle dig i fortællinger større end dig selv – og samtidig helt dine egne.
🌱 Kaldet
🗓️ 12. maj kl. 16.00 – 18.30
Noget i dig hvisker – måske svagt, måske insisterende. Det er kaldet. Den første fornemmelse af, at du skal noget mere eller andet end det, du kender.
Denne aften skaber vi plads til at lytte til den indre stemme. Gennem nærvær, guidede øvelser og samtale begynder vi at undersøge, hvad det er, der kalder – og hvordan du kan tage det første skridt i tillid.
🧭 Hjælpen
🗓️ 26. maj kl. 16.00 – 18.30
Når vi siger ja til rejsen, møder vi hjælpere – både i og uden for os selv. Denne aften dykker vi ned i guldet, de støtter, ressourcer og indsigter, der viser sig, når vi tør tage springet.
Vi arbejder med tillid, modtagelighed og den kraft, der opstår, når vi opdager, at vi ikke går vejen alene. En aften med forbundethed, nærvær og refleksion.
🐉 Myter og Legender
🗓️ 12. juni | Kl. 16.00 – 17.30
Fortællingerne har altid båret menneskets erfaringer. De gamle myter og religioners historier ligner hinanden mere, end vi tror – og i dem genkender vi os selv.
Denne aften får vi besøg af Peder Alm fra Cerca Trova, der åbner op for mytologiernes og religionernes fællesmønstre. Hvordan har mennesket til alle tider fortolket det at være på rejse – og hvordan kan vi bruge det i vores egen livsforståelse?
Det bliver en inspirerende aften med oplæg, samtale og personlig spejling i de store fortællinger.
👤 Facilitator: Charlotte Larsen
Charlotte er indehaver af Mit Blå Univers, spirituel mentor og certificeret facilitator i The Hero’s Journey hos Nana Askov. Med sit rolige nærvær, dybe indføling og kærlige blik på menneskelig udvikling skaber hun rum for fordybelse, nysgerrighed og ægte møder. Hendes tilgang er både jordnær og intuitiv – og hun guider med varme, respekt og et skarpt blik for dét, der spirer i os.
Til arrangementerne serveres god kaffe og chokolade. Deltagerantallet er begrænset til max. 8 personer.
Sted: Mit Blå Univers, Vesterbro 13, 5000 Odense C








Flere kommende events
-
2026 APRIL SEARCHING FOR THE HOLY GRAIL IN YOU - Dato og pris endnu ikke fastlagt
Normalpris 1,00 DKKNormalprisStykpris / pr. -
D. 12. maj / På sporet af din indre helt – en rejse i tre trin / inspireret af “The Hero’s Journey”
Normalpris 495,00 DKKNormalprisStykpris / pr.