Gå til produktoplysninger
1 af 2

Mit Blå Univers

WEEKEND RETREAT - SYMBOLET FOR LYS

WEEKEND RETREAT - SYMBOLET FOR LYS

Normalpris 2.000,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 2.000,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inklusive skat.
WEEKEND RETREAT - SYMBOLET FOR LYS

På dette weekend retreat trænes du i at holde rum for dit eget indre lys.
Henover 2 dage modtager du healing og energioverførsler, som guider dig i kontakt med dit indre lys. Dybest set handler det om din evne til at kunne mærke dig selv, være hjemme i dig selv og føle en større mening med at være til præcis som du er.
Vi arbejder med healingsenergien ‘Symbolet for Lys’ og du guides til hvordan du åbner dig for denne dybe healingsform, og hvordan du kan påkalde energien på egen hånd. Det er en healingsform som går ind fysisk, mentalt, følelsesmæssig og sjæleligt. En helhedsorienteret healing, som støtter dig i, at du kommer hjem i dig selv, og naturligt udtrykker din iboende visdom.
SÅDAN FOREGÅR WEEKENDEN
Under retreatet modtager du 4 længere energioverførsler som sker under meditation: 2 om lørdagen og 2 om søndagen. Under overførslerne bliver du guidet til at tune ind på SYMBOLET FOR LYS og den healingsenergi, som symbolet repræsenterer. Denne progression over 4 gange går i dybden med at forløse gamle spændinger og åbne for din kontakt indad. Mellem overførslerne guides du gennem en række øvelser, som hjælper dig til at tune ind og åbne dig for det energiarbejde vi laver sammen. Nogle af øvelserne er med lettere fysisk bevægelse (Qi Gong og rysteøvelser).
HVEM KAN DELTAGE
Du kan deltage uanset om du har erfaring med healing eller ej. Det er en fordel at man kender til meditation eller kan sidde stille i længere tid af gangen. Det vigtigste er dog at du mærker en interesse. Er du i tvivl om formen passer til dig, er du velkommen til at kontakte mig på jacobwellendorf@indrestilhed.nu
STED
Mit Blå Univers
Vesterbro 13
5000 Odense C
TIDSPUNKT
22. + 23. marts
Begge dage kl 10-15
PRIS
2.000 kr. inkl. moms.
Du tilmelder dig via knappen “billetter” 
Der er begrænset antal pladser på holdet
PRAKTISKE FORHOLD:
Vi skal sidde eller ligge i længere tid ad gangen, så tænk over om du har særlige behov for at kunne sidde/ligge behageligt. Der er stole, liggeunderlag, puder, tæpper og meditationsstole.
Du skal kunne være stille under øvelserne, så du ikke forstyrrer de andre. Det er en fordel med løstsiddende tøj.
I frokostpausen skal du selv sørge for mad. Du kan gå ud og spise i nabolaget eller tage madpakke med. Der er et køleskab du kan bruge. Der serveres te, kaffe og snack i pauserne.
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen 🙂
OM JACOB WELLENDORF
Jacobs evne til at stilne sindet og forbinde sig sjæleligt er fordybet gennem 28 års daglig meditation. Han er oprindeligt oplært i buddhistisk meditation i Indien og Nepal. Jacob har 20 års uddannelse indenfor healing og energiarbejde. Gennem sin mangeårige praksis har han formet en vesterlandsk og intuitiv måde at formidle meditation, energiarbejde og healing. Jacob er uddannet ingeniør, og har i mange år arbejdet som filminstruktør og manusforfatter.
Besøg Jacobs hjemmeside ⇒ www.indrestilhed.nu
Se komplette oplysninger

Flere kommende events